OM MIG
Jeg blev uddannet som lærer fra Aalborg Lærerseminarium i 2006 og har siden da arbejdet på både friskole og folkeskoler.
Senest har jeg fra 2013 til 2023 været ansat som lærer på Sofiendalskolen i Aalborg og med funktion som matematikvejleder siden 2014.
I foråret 2023 opsagde jeg min stilling på Sofiendalskolen for at kunne fokusere al min tid og energi på udvikling af nye undervisningsmaterialer samt muligheden for at bidrage mest muligt til andres udvikling gennem afholdelse af kurser rundt i hele landet.
Jeg brænder for spændende matematikundervisning af høj kvalitet og ønsker at gøre en forskel, der rækker langt ud over egen undervisning.
I 2017 afsluttede jeg den pædagogiske diplomuddannelse med retning som matematikvejleder. I forbindelse med mit afgangsprojekt på diplomuddannelsen om 'Regnestrategier i indskolingen' modtog jeg den 17. november 2017 Lærerproffesion.dk's pris for årets bedste pædagogiske diplomprojekt samt fagbladet Folkeskolens formidlingspris for bedste formidlingsevne. Arbejdet med at få sat fokus på regnestrategier er stadig et område, som jeg er særlig dedikeret til.
Foto: Klaus Holstings
Sammen med Forlaget Pind og Bjerre har jeg både udgivet materialet med plakatsæt til visualisering af de første regnestrategier til henholdsvis addition og subtraktion samt et stort undervisningsmateriale primært til elever fra 4. klasse og op, som bringer arbejdet med regnestrategier videre fra de små tal, til flercifrede tal på en måde, der giver eleverne forståelse og tryghed i alle fire regnearter.
Alle materialerne er beregnet til klasseundervisning og udgivet af Forlaget Pind og Bjerre, som en del af deres RoS-serie. RoS står for Regning, Observation og Strategi.
Hvis du kunne tænke dig at vide mere om mine udgivelser sammen med Forlaget Pind og Bjerre, så se min video-introduktioner her nedenfor og/eller tryk på billederne af de forskellige udgivelser for at læse mere på
Forlaget Pind og Bjerres hjemmeside.
Udover mine udgivelser i samarbejde med Forlaget Pind og Bjerre, så har jeg suppleret med en masse kopi-materialer, som er at finde her på min hjemmesiden.
Jeg er født i 1981 og vokset op i midtjylland.
Nu bor jeg i Aalborg sammen med min mand og vores to skønne drenge.
Jeg deler ud af tanker, erfaringer, refleksioner og inspiration i forhold til god matematikundervisning primært på Faccebook og Instagram. Her kan du også let følge med i, hvornår nye materialer udgives.
Måske du har lyst til at følge med? Find mig her...
CVR-nr.: 39206722
Kontakt: maria@grovechristensen.dk