MATEMATIK & DIDAKTIK
v/ Maria Grove Christensen
Matematikundervisning, matematikvejledning og matematikudvikling
Jeg er erfaren lærer og mit hjerte brænder for, at alle elever modtager spændende undervisning af høj kvalitet.
Jeg er uddannet matematikvejleder og ønsker at gøre en forskel, der rækker langt ud over egen undervisning.
Jeg bidrager til fagets udvikling som selvstændig konsulent gennem afholdelse af kurser og udvikling af nye undervisningsmaterialer.
Citater fra tidligere foredrag/kurser
"Vi har over tre gange haft Maria til at holde oplæg, så alle matematiklærere i hele Fredericia Kommune nu er indfløjet i, hvorfor og hvordan fremtidens undervisning i regnestrategier kan/bør se ud. Maria brænder igennem og formår på en nærværende, anerkendende og let tilgængelig måde at dele ud af sin viden, som hun krydrer med praksiseksempler og materialer baseret på nyeste forskning på området.
Maria er skarp og rammer alle lærere lige fra børnehaveklassen til udskolingen - endda indenfor samme kursus. Både før, under og efter kurserne har vi haft god dialog om formål og indhold, som Maria drevent har tvistet efter målgruppen. Jeg tror ikke, at der er en eneste matematiklærer i hele Fredericia, som ikke er blevet inspireret til at udforske nye veje til gavn for vores elevers læring, og vi har i den grad fået et skabt et fælles fundament at bygge videre på."
Mette, matematikkonsulent, Fredericia Kommune
"Maria var første oplægsholder i en fælles kommunalindsats for indskoling og matematikvejledere i Holstebro Kommune og hendes store entusiasme og levende formidling gik rent ind hos både lærere og vejledere. Hun formåede virkeligt at kombinere egne erfaringer og genkendelige problemstillinger med praksisnære aktiviteter, som kunne tages direkte ind i klassen. Samtidig var Maria også utrolig hjælpsom i forhold til at inddrage de konkrete materialer, som vi havde besluttet at investere i til alle skoler. Stor tak for at give vores projekt matH (matematik i Holstebro) god vind i sejlene fra start og for den store fleksibilitet i forhold til vores ønsker. Jeg glæder mig allerede til at give flere indskolingslærere lov at høre hende næste år."
Brian Bøge, matematikkoordinator, Holstebro Kommune
"Det var en ikke mindre end en sand fornøjelse at høre Maria Grove Christensen fortælle om vigtigheden af regnestrategier. Hendes passion og begejstring for at videreformidle matematikfagets vigtige grundsten var ikke til at tage fejl af. Jeg tror, at samtlige af mine kolleger gik fra dagens kursus med en masse ny og spændende viden samt inspiration til at krydre den daglige matematikundervisning. Tak for det!"
Doris, lærer, Giersings Realskole
"Marias fokus på regnestrategier bliver præsenteret på en levende og praksisnær måde. Vi blev tilpas forstyrret og det skabte en masse refleksion over egne rutiner og praksisser både under selve oplægget og tiden efterfølgende"
Nina, matematikvejleder, Særslev-Hårslev Skolen
"Vi har haft besøg af Maria Grove Christensen her på Viby Skole af flere omgange.
Maria har undervist matematiklærere fra indskoling til udskoling i regnestrategier og den sproglige dimension i matematikundervisningen. Oplæggene har været praksisnære og inspirerende og motiveret hele faggruppen af matematiklærere til at drøfte matematikundervisningen her på skolen. Jeg har hørt mange betragtninger på, hvordan børnene lærer og tænker matematik og mange AHAér, når der tales om enkelte elever. Vi booker med glæde endnu et oplæg af Maria, som jeg på det varmeste kan anbefale at få besøg af, hvis matematikfaggruppen trænger til inspiration og ny viden"
Stine Tegen, pædagogisk leder, VibySkole
"Jeg kan varmt anbefale Maria. Med sit solide fagsyn og vision om, at give alle børn og voksne mulighed for succes med matematikken, er hun både fremsynet og klarsynet. Med konkrete og tydlige aktiviteter formår hun at binde det visionære direkte til læringssituationer. Lærere var begejstrede, opløftede og beriget af ny viden."
Mette, læringskonsulent i matematik, Helsingør kommune
"Maria holdt et oplæg om regnestrategier på vores kommunale matematikvejledernetværk. Det var et meget inspirerende og brugbart oplæg om et emne, som i den grad trænger til fokus på skolerne. Der var både forskningsbaseret teori om regnestrategier, men også konkrete forslag til, hvordan man kan arbejde med strategierne i undervisningen. Jeg vil klart anbefale Marias oplæg"
Jens, matematikvejleder, Hummeltofteskolen i Lyngby-Taarbæk kommune
Kunne du også have lyst til at give mig lidt feedback eller måske en kort anbefaling med på vejen?
På forhånd TUSIND TAK for din feedback!