Foredrag/Kursus


FOREDRAG/KURSUS

Foredrag eller kursus

 

Jeg er meget optaget af, at få forskning og teori om matematikundervisning omsat til konkret undervisningspraksis. Med mange års erfaring med særlig specialisering i indskolingens matematikundervisning, ved jeg hvad der er i spil, når forskning og teori skal omsættes til konkret undervisning ude i klasselokalerne. Jeg brænder for at gøre er forskel der rækker ud over egen undervisning og holder derfor gerne foredrag og kurser i hele landet om opkvalificering af matematikundervisningen udfra en bred vifte af emner.

 

Hvis I ønsker et oplæg eller kursusforløb skræddersyet efter netop jeres behov, så bare kontakt mig for nærmere aftale.

 

Fokus på regnestrategier

 

Siden udgivelserne af undervisningsmaterialerne RoS/Plakat Plus og RoS/Plakat Minus i samarbejde med Pernille Pind, har jeg oplevet en ekstra stor efterspørgsel i forhold til at komme ud og holde oplæg for lærere, matematikvejledere og skoleledere med et ønske om at sætte fokus på regnestrategier i matematikundervisningen.

Forskning har vist, at udviklingen af hensigtsmæssige regnestrategier har stor betydning for en normal matematikfaglig udvikling. Det er derfor min mission at få undervisning i regnestrategier implementeret som en naturlig del af den almene matematikundervisning på lige fod med alle andre emner, og det glæder mig altid meget, når papegøjerne fra 'RoS/plakat' plus og minus lander på en ny skole.

 

Hvis I ønsker at få hjælp til at kickstarte et arbejde med regnestrategier eller bare gerne vil vide mere om det, så kommer jeg gerne ud og holder oplæg på et fagteammøde, netværksmøde, temadag eller andet.

 


Forslag til oplæg om regnestrategier:

Jeg indfører jer i den vigtigste forskning og viden i forhold til arbejdet med regnestrategi i matematikundervisningen og giver et bud på, hvordan man helt konkret kan arbejde med regnestrategier allerede fra elevernes første møde med regning i skolen. Oplægget kan tilpasses efter jeres ønske med mere dybdegående forklaringer af udvalgte emner, afprøvning af relevante aktiviteter eller fokus på, hvad vi gør når tallene bliver større og hvilken betydning det har for elevernes læring, hvilke regnemetoder de arbejder med. Hvad er alternativet til de gamle standardalgoritmer og hvorfor har vi brug for et alternativ?


Pris

Jeg tager 2000 kr. ex moms (2500 kr. inkl. moms) pr. undervisningstime for hold op til 30 personer og 3000 kr. ex moms (3750 kr. inkl. moms) pr. undervisningstime for hold på 31-60 personer.

 

For oplæg ved større forsamlinger eller skræddersyede kurser - kontakt for nærmere information.

 

Kørsel afregnes med statens takst på 3,56 kr. ex moms (4,45 kr. inkl moms) pr. km, hvis det er uden for Aalborg kommune. I betaler ikke for kørselstid






CFU-kurser skoleåret 2019/2020

Hvis du som lærer er interesseret i viden og inspiration til arbejdet med regnestrategier, men din skole eller kommune ikke selv har mulighed for at arrangere et oplæg eller kursus, så er jeg også at finde på CFU's kursusprogram rundt i landet dette skoleår:


CFU Aalborg: Onsdag d. 28/8-2019 og torsdag d. 29/8.2019

CFU Odense: Mandag d. 30/10-2019

CFU København: Mandag d. 28/10-2019, Tirsdag d. 29/10-2019, Onsdag d. 30/10-2019, Mandag d.23/3-2020

CFU Herning: Torsdag d.5/12-2019

CFU Århus: Mandag d. 9/12-2019

CFU Slagelse: Mandag d. 24/2-2020


Citater fra tidligere foredrag

"Jeg kan varmt anbefale Maria. Med sit solide fagsyn og vision om, at give alle børn og voksne mulighed for succes med matematikken, er hun både fremsynet og klarsynet. Med konkrete og tydlige aktiviteter formår hun at binde det visionære direkte til læringssituationer. Lærere var begejstrede, opløftede og beriget af ny viden."

Mette, læringskonsulent i matematik, Helsingør kommune



"Maria holdt et oplæg om regnestrategier på vores kommunale matematikvejledernetværk. Det var et meget inspirerende og brugbart oplæg om et emne, som i den grad trænger til fokus på skolerne. Der var både forskningsbaseret teori om regnestrategier, men også konkrete forslag til, hvordan man kan arbejde med strategierne i undervisningen. Jeg vil klart anbefale Marias oplæg" 

Jens, matematikvejleder, Hummeltofteskolen i Lyngby-Taarbæk kommune


" Du er meget inspirerende. Oplægget er meget brugbart.

Man kan mærke at du brænder for det."

Dan, Sortebakkeskolen



"Fantastisk præsentation, overbevisende og bekræftende. Fortsæt det gode arbejde." Thomas, Suldrup Skole


“Maria holdt et oplæg for alle matematiklærerne på skolen i starten af skoleåret 17/18. Dette oplæg skabte efterfølgende mange gode snakke både i ind-, mellem- og udskoling. Marias måde at fortælle og nuancere vores forståelse og billede af, hvordan man kunne arbejde med additionsstrategierne var virkelig god, og efterfølgende har vi taget strategierne til os og naturligvis gøres der brug af dem i den daglige undervisning i indskolingen. Efter indførslen af additionsstrategier er ikke kun elever, men også forældre blevet meget mere nuanceret i deres syn på, hvordan vi i skolen arbejder med addition og dermed også derhjemme. Forældre har meldt tilbage, at deres barn er mere motiveret nu og har lettere ved hovedregning. Et super godt og let tilgængeligt redskab, som nu bliver en fast del af matematikken på skolen.”

Gry, matematikvejleder, Stolpedalsskolen

CVR-nr.: 39206722

Kontakt: maria@grovechristensen.dk